Teoriundervisning bil
Hos Kørekort København har vi tilrettelagt teoriundervisningen så den følger de til enhver tid gældende regler. Det betyder at vores teoriundervisning foregår som klasseundervisning med tilhørende tavleundervisning.
Vi har valgt at tilrettelægge undervisningen, så der er teoriundervisningen mandag, tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 16-19, men vi tilpasser altid undervisningen individuelt så du kan få flere teoritimer, hvis du ønsker at få kørekortet hurtigere.
Loven siger, at du skal have 29 teorilektioner, så hvis du vælger at gennemføre teoriundervisningen på normalt vis vil du typisk være færdig efter 4 uger, men ønsker du et lynforløb kan du være færdig på så lidt som to til tre uger!
Teoriundervisningen til bil foregår i vores lokaler på Søndergade 38, hvor der altid vil være en kørelærer til stede, så du har mulighed for at få besvaret dine spørgsmål og efter hver lektion skal du have kørelærerens underskrift på at du har været til stede og deltaget i undervisningen.
Du har desuden mulighed for at repetere derhjemme, og vi anbefaler kraftigt at du gør dette.
Prisen hos Kørekort København dækker et ubegrænset antal teorilektioner.
Teoriprøve
Inden du går til teoriprøven skal du have afleveret en lægeerklæring, som almindeligvis koster omkring 400 kr., og have gennemført mindst de 29 lovpligtige teorilektioner. Vi sender dig ikke op til teoriprøven før vi er sikre på, at du har en god chance for at bestå. Du kan tidligst gå til teoriprøven en måned inden du fylder 18 år.
Prøven varer ca. 45 min.